Dating sider for unge Høje-Taastrup

Når byerne vokser, møder vi mennesker, der er meget anderledes.

Tidligere boede vi blandt mennesker, der var som os selv, men det har ændret sig.

Hun er 73 år gammel og har boet i Taastrup alle årene – 44 af dem i rækkehus i Blåkildegård.

Hun flyttede ind et år efter, rækkehusene blev bygget i 1970, og siden da har der ikke været nogen tvivl om, at hun skulle blive boende.

Som hun siger, er der jo ingen grund til at flytte, når man har det så rart. Det er blevet sværere at komme i kontakt med sine naboer.

Det mener Rukhsana Bibi, som kom til Danmark – og Blåkildegård – fra Pakistan som barn.

Er det også tilfældet her i Blåkildegård, eller har hver husejer forskanset sig i sit eget lille grå slot med grønne porte?

Hos Alice Jacobsen i Femkanten G, som adressen hedder, er der ikke andet udenfor porten, der byder velkommen end et skilt med teksten »nabohjælp«.

Man skal være god ved sig selv, sine børn, familie og venner. Men er man først kommet ind bag de grønne porte, er der farver.

Her er gråt, så langt øjet rækker, og klokken 15 er de små stier mellem rækkehusene helt mennesketomme.

Naboen, man aldrig møder, og måske kun får sagt hej til i opgangen eller over hækken, kender de fleste til.

Ifølge Anja Jørgensen, der er professor i bysociologi på Aalborg Universitet, er det helt naturligt, at det er de mennesker, der bliver boende længe, der bruger sine naboer til noget.

Her viser beboernes kreativitet sig, og her dufter, ser og smager man. Her bor lægesekretæren Rukhsana og pensionisten Alice. Lægesekretær Rukhsana Bibi bor i Blåkildegård i Taastrup med sine fem børn.